Går din veninde lige nu igennem en hjertesorg, og ved du ikke helt, hvordan du bedst muligt kan være der for hende? Du kan støtte din veninde på flere måder under et brud. Læs med videre her og find gode råd.
Vær der for hende ved at lytte
Giv din veninde plads til at tale og komme ud med det hele. Vær der uden at foretage sammenligninger eller antagelser om, hvad hun skal gøre, eller hvad hun har brug for. Prøv at være en aktiv lytter og bare lad hende tale om alt det, som hun har brug for.
Spørg hende, hvad hun har brug for
Du må gerne spørge hende, hvad hun har brug for. Det er nemlig ikke alle, der har brug for præcis det samme. Det kan eksempelvis være, at hun har brug for, at du kommer og får hende ud af sengen. Eller at hun har brug for en hyggelig aften derhjemme med dig og en god flaske vin.
Mind hende om hendes styrker
Et brud kan virkelig påvirke en persons selvværd. Hjælp hende med at genopbygge eller bevare hendes selvværd og selvtillid ved at minde hende om alle de styrker, hun har.
Opfodr eventuelt til professionel hjælp
Hvis det er nødvendigt, kan du også opfordre din veninde til at få professionel hjælp. Et brud kan føre til store følelser, som er svære at tackle alene. Professionel hjælp kan være en uvurderlig hjælp for mange og hjælpe dem med at komme videre på bedst mulig vis.